FMT betyder fækal mikrobiota transplantation. Det er en behandlingsform, hvor afføring fra en rask donor overføres til en patient for at behandle sygdom. FMT udføres på større danske hospitaler i hele Danmark og i det meste af Europa.
FMT anvendes i de fleste europiske lande, men i meget forskelligt omfang. Brugen af FMT i 2019 er blevet kortlagt i en europæisk undersøgelse, der viser at Danmark er det land, hvor flest modtager behandlingen for den tilstand, hvor der er påvist en sikker gavnlig effekt – C difficile.
FMT udføres ved de tilstande, hvor man i videnskabelige studier har fundet at behandlingen er effektiv. Det er tilfældet ved infektion med bakterien Clostridioides difficile – tidligere kaldet Clostridium difficile og forkortet C difficile. Ved andre tilstande gives behandlingen alene som led i kliniske forskningsforsøg, sådan at man kan undersøge om den virker. Videnskabelige forsøg med FMT er i gang i det meste af verden.
Donorafføring kan føres ind i den syge tarm ovenfra eller nedefra. Behandlingen gives med mindst mulig risiko for patienten. Gives den ovenfra, kan det ske via en sonde eller kikkert, som lægges ned gennem spiserør og mavesæk og ud til tyndtarmen. Det kan også ske ved at man sluger dobbelt-indkapslet afføring i form af 15-25 hvide kapsler. Gives den nedefra, sker det ved kikkertundersøgelse (coloskopi). Metoderne er omtrent lige effektive.
Når FMT anvendes ved C difficile infektion, er den livreddende og har kun få bivirkninger. En tredjedel oplever forbigående ubehag på behandlingsdagen, i form af mavekneb, diarré, feber og utilpashed. En ud af 20, eller 5%, oplever længerevarende ubehag i form af tarmluft eller vekslende afføringsmønster. Når FMT anvendes ved andre tilstande, kan bivirkninger forekomme hyppigere. I alle kliniske forsøg registreres og undersøges alle bivirkninger efter en fast skabelon, som beskriver mulig sammenhæng med behandlingen samt sværhedsgraden af bivirkningen.
I USA har man set ét dødsfald efter FMT, hvor resistente bakterier blev overført fra donor til patient og medførte en dødelig infektion hos patienten. Dette kan ikke lade sig gøre i Danmark, hvor alle donorer og al doneret afføring undersøges for resistente bakterier.
I Danmark overvåger vi sikkerheden ved alle FMT-behandlinger. Alvorlige uventede reaktioner indberettes til Styrelsen for Patientsikkerhed og til det europæiske register for alvorlige hændelser ved anvendelse af væv og celler, The Notify Library
I CEFTA finder vi fæcesdonorer blandt de danske bloddonorer. Bloddonorer, der siger ja til at blive udredt som fæcesdonorer, gennemgår en omfattende screening med spørgeskemaer, blodprøver og afføringsprøver før de godkendes som fæcesdonorer. Doneret afføring håndteres i Blodbanken efter de samme principper som andre donerede væv og celler, dvs. blod, plasma osv. Donorafføring opbevares i Blodbanken ved -80 grader indtil det skal bruges. G
Under menupunktet ”Press” henvises til artikler, radio- og tv-programmer om FMT. De fleste er på dansk.
Behandlingen beskrives bl.a. på hjemmesiderne for de afdelinger, der behandler patienter.
Se fx afdelingen for lever-, mave- og tarmsygdomme på Aarhus Universitetshospital.
En mere teknisk beskrivelse findes i den danske nationale vejledning for anvendelse om FMT.
